Hej jeg er en pige på 24år og jeg har plukket hår, ja siden jeg var omkring 16år. Jeg havde som mange andre nok også har haft (måske) problemer på hjemmefronten. Mine forældre var alkoholliker og det har de været i mange år, de begyndte kun at tænke på dem selv, de var ligeglade med hvad jeg gik og lavede. I starten lagde de ikke mærke til at jeg var begyndt at hive mit hår af, og jeg blev bare ved og til sidst kunne man altså se de bare pletter og de spurgte ind til det og jeg sagde jeg var stresset og det var også p.g.a deres drikke problem. Jeg begyndte at blive meget indadvendt og blev hverdag efter skole inde på mit værelse og så film og hørte musik, jeg gad ikke være sammen med mine veninder, de viste godt det med mine forældre, bare ikke det med mig. Til sidst begyndte jeg at gå med bøllehat, kasket og bandana for at skjule det. Min bedste veninde fandt ud af det og hun hjalp mig meget, jeg boet meget hjemme hos hende og hemdes mor, som begyndte at være den familie jeg aldrig havde haft. De tog mig med til Thailand i 1 måned og min veninde klippede mit hår kort dernede og da vi kom hjem kunne man intet se og jeg blev den glade pige igen. Min veninde flyttede hjemmfra og jeg flyttede med og jeg hev ikke hår ud mere, fordi jeg var sammen med hende hverdag og vi lavde mange ting sammen så jeg tænkte slet ikke på at plukke, Jeg fik pluselig flot langt hår. Efter 2år flyttede jeg hjem igen og langsomt begyndte det at komme igen, der var jeg 20år. Den dag i dag tager jeg mig selv i at gøre det, når jeg sidder foran tvét og computeren. Mit selvværd er helt i bund, men min kæreste hjælper lidt med at siger jeg er dejlig og han elsker mig, men det forsætter stadig lidt når jeg er alene. Jeg er ryger og jeg ryger meget bare for ikke at hive hår ud. Det er ved ørene (ved nakken) og oppe i toppen. Min kæreste ved godt det med mit hår, men bare ikke at det stadig kan ske. Har overvejet at klippe mit hår igen og så få en paryk, ville meget gerne gå til en psykolog men har ikke råd til det, da jeg er på SU. Har i nogle gode råd, jeg er åben for hvad som helst.
jeg kender ikke svaret på din triko men du skal vide at der er personer som har det lige præsic som dig selv jeg har for 2 uger siden først fundet ud af der er noget som hedder trikolomani ellers troede jeg at det kun var mig der havde den mani og jeg stártede da jeg var 10 - 12 år gammel og nu er jeg 45 år jeg gør det på mine øjenbryn og hvis jeg har skæg og jeg ved ikke hvad der startede det så langt er jeg slet ikke kommet endnu
Har selv haft trik over 30 år, og hiver som du 'mc1985' håret ud på issen og bag ørene. Jeg er som du, John K, et sted i 40'erne.... og Nej, ingen af os er længere alene, med vores bizarre adfærd. Er det ikke dejligt befriende?
Jeg kan stærkt anbefale bogen: "The Hair-pulling problem, -The complete guide to trichotillomania" af Fred Penzel. og kan købes via www.adlibris.com. Bogen beskriver meget vel, hvad trik er og ikke er. Der er tips og gode råd. Redskaber til selvhjælp. Penzel er uddannet psykolog og har arbejdet med trikramte i over 25 år.
Jeg vil også tillade mig at gøre lidt 'reklame' for artiklen "Faktuel viden om trikotillomani", her på siden. Vi, Trik Nordens bestyrelse, har forfattet denne artikel for at give andre trikramte en følelse af de bestemt IKKE er skøre, freaks eller er alene. Der forskes og laves undersøgelser på området, for at finde årsager og forbedre behandlingsmetoden. Vise at Trikotillomani er en kronisk lidelse/sygdom, som man bestemt ikke bør skamme sig over. Der er håb forude, for reducering af trangen, eller helt at stoppe.
Vi er jo bare mennesker (på godt og ondt) som tilfældigvis også hiver sit hår ud
De bedste tanker herfra Knus Lene
[ Redigeret Thu Feb 04 2010, 06:23PM ] "Døde fisk flyder med strømmen. - Levende svømmer imod" >^..^<
