Hej alle sammen. Jeg er ny her på siden... Det har taget mig mange år at indrømme overfor mig selv og min kæreste, at dét jeg gør ikke er normalt. Jeg river nemlig mine øjenvipper og mine øjenbryn ud, enten med pincet eller med fingrene. Jeg har i mange år sagt til mig selv, at jeg skal stoppe, for det ser jo bare så dumt ud at rende rundt med hverken vipper eller bryn, men hver gang fortsætter jeg bare. Kan slet ikke lade være. Det sker dog, at jeg med års mellemrum lader mine vipper og bryn vokse ud, men der går ikke længe før de er væk igen
Hvis jeg husker rigtigt, så har det stået på i minimum 10 år, men for kun få år tilbage fortalte jeg min kæreste sandheden. Jeg HADER når fremmede folk, venner os lign. ser undrende på mig. Nogle folk spørger mig direkte ad, hvorfor jeg dog ingen bryn og vipper har, og hver gang fylder jeg dem med løgn.
Oprettet: Thu Jun 14 2007, 10:59PM Sted: amager Indlæg: 17
Hej Mette Jeg har samme problem som dig, med vipper og bryn. Dog er der ikke så mange der har spurgt mig om årsagen, måske fordi jeg stadig har hår, og kan skjule det værste med makeup. Jeg tænkte lidt på det du skrev omkring hvad man skal sige når folk kigger og spørger. Jeg synes ikke det skal være et problem for dig at skulle svare på folks spørgsmål omkring din lidelse. Jeg kan forstå hvis nære veninder og familie spørger fordi de er bekymrede, men når det er et spørgsmål der bliver spurgt pga nysgerrighed eller 'dumhed' så er du i din ret til at afværge det/ sige det ikke kommer folk ved. Det synes jeg bestemt ikke du skal tænke så meget på. Der findes jo også mennesker der er født uden hår. Jeg tror helt sikkert det vil hjælpe dig at have indrømmet at du har triko overfor dig selv og din kæreste. det hjælper mig meget at skrive i dette forum i hvert fald. Alt det bedste herfra! Knus fra Tulle
Oprettet: Tue Aug 25 2009, 01:17PM Sted: københavn Indlæg: 3
Hej Mette Jeg har også samme problem med vipper og bryn, som dig og Tulle og har haft det siden jeg var helt lille barn (3år) og hader også når folk ser mærkeligt på mig. Jeg har i slemme perioder valgt at ty til falske vipper, så jeg ikke holdt mig fra at deltage i sjove sociale ting jeg ellers ville afholde mig fra at tage til. Mht at tale med andre om det ved jeg godt det er svært. Jeg løj for alle (og mig selv) indtil jeg var i starten af 20'erne. Mine nærmeste ved det godt og ser ikke anderledes på mig, hvilket har hjulpet ufatteligt meget på selvværdet og min kæreste syntes sjovt nok jeg er smukkest uden make-up!! Fremmede taler jeg slet ikke med om det og "gemmer" mig da lidt bag solbriller om sommeren. I lange perioder kan jeg have det fint og så i perioder (som nu) er det helt galt. Men jeg har lært at leve med det og accepteret at det er en sygdom, som er en livslang kamp for mig, men bare at vide at dem som elsker mig er ligeglade med det, gør mig mere rolig omkring min trik og jeg har håb for at jeg overvinder trangen helt en dag. Anyway - jeg håber at du vil få samme oplevelse ud af at dele det med dine nærmeste- det var et KÆMPE vendepunkt i mit liv! Knus S30
